Den spanske skovsnegl, den iberiske skovsnegl eller dræbersneglen, er alle navne på den samme snegl med det latinske navn Arion lusitanicus.

Dræbersneglen blev fundet første gang i Danmark ved Frederiksdal ved Furesøen i 1991. Sneglen er formentlig vandret nordpå via transport af planter.

Den optræder talrigt
Karakteristisk for dræbersneglen er, at den kan forekomme i meget tætte koncentrationer, undertiden i tusinder. Så hvis du pludselig har rigtig mange snegle, bør du være på vagt - det er nok dræbersnegle!

Udseendet er mindre karakteristisk
Den kan beskrives som en middelstor, smudsigbrun skovsnegl med mørke, grå eller sågar sorte krybefødder, hoved og følehorn. Farven, der normalt er mat, udvasket eller bleget, kan variere fra rødlig, orangegul over brunrød til mørkebrun. De ganske unge snegle er lyse. Normalt har de unge snegle et tydeligt mørkt bånd på siden. Over dette bånd er der ofte et smalt, lyst, orange felt. I sjældne tilfælde er hele ryggen orange.

Slimet fætter!
Slimen er meget sej - meget sejere end hos almindelige skovsnegle og kan være svær at vaske af. Det frarådes at spise grøntsager med snegleslim på. Slimen kan indeholde mange bakterier, bl.a. kolibakterier. Brug derfor handsker, når sneglene indsamles. Størrelsen på den kønsmodne snegl er mellem 7 og 15 cm.

Dræbersneglene kan overvintre nedgravet i kompostbunker og lignende. De kommer frem, når temperaturen er 8-10 gr. og starter æglægning i maj. Kønsmodne snegle dør fra midten af oktober.

Æggene
Sneglene lægger i løbet af sit liv ca. 400 æg. Æggene lægges i hulrum i jorden, under blade eller i kompost- og affaldsbunker.

• mælkehvide
• kugleformede, 3-4 mm
• klækkes om sommeren efter 1-2 uger
• pindsvin, grævling, andefugle, rovsnegle, løbebiller, frøer og tudser æder gerne disse snegleæg

Overvintrede snegle dukker frem om foråret
Fra marts-maj, afhængig af temparaturen, kommer de overvintrede snegle frem igen og begynder at æde. Oftest lægger man først mærke til dem i juni/juli, når de er blevet større. De snegle, der overvintrer som næsten kønsmodne, begynder allerede i maj at lægge deres første æg, efter at de er kommet frem i marts/april/maj. Men den største formering sker først hen på sommeren (fra juli) og i efteråret.

• Marts-maj: Snegle, der har overvintret dukker frem
• Maj: Æglægning starter
• Juli: Den største formering sker - forsætter til hen på efteråret
• Oktober: Voksne kønsmodne snegle dør

Én til to generationer
Man antager, at dræbersneglen kun har en generation om året, men måske kan den undertiden nå to generationer. Dette ville være en meget vigtig faktor, som kunne forklare dens høje masseforkomst.

Vejret påvirker sneglens udvikling
I sommerperioden udvikler sneglen sig fra æg til voksen på 4-5 uger, hvilket vil sige, at der om sommeren og efteråret findes både meget store voksne og meget små nyklækkede snegle. I køligt vejr kan der gå helt op til 2 måneder, før æggene klækkes. De nyklækkede unger er hvide. Allerede efter 5 uger er sneglen kønsmoden.

Voksne snegle dør fra oktober
De voksne, kønsmodne snegle dør fra midten af oktober til sidst i oktober, hvor det bliver rigtig koldt om natten, og den nye generation overvintrer gravet ned i jorden, i kompostbunker o. lign. Æggene indeholder over 80% vand og tørrer let ud. Omvendt dør æggene også i ekstrem fugtig jord. Det er aldrig blevet påvist, at dræbersneglen kan overvintre som æg i Danmark.

Snegle har let ved at skaffe sig kulhydrater, men vanskeligere ved at skaffe sig kvælstofkilder som protein og aminosyrer. Derfor vil planter af ærtefamilien være særlig gode fødeplanter, som vil medføre stor ægproduktion.

Spiser døde dyr og haveblomter
Snegle benytter lugtesansen til at finde føde, og Spansk Skovsnegl tiltrækkes især af stærke lugte.

Den æder f.eks.:

• hundeekskrementer og døde dyr
• løg, krydderurter, tagetes
• påskeliljer, georginer, stedmoderblomster, rosers blomster og rhododendron-blomster

Sådan genkender du sneglegnav
Sneglegnav kan ofte kendes på, at bladnerverne sidder tilbage som et fint netværk. Desuden fremkalder raspetungen skrå sårkanter, ofte med brunt korkvæv. Det kan studeres med en lup. Bidende insekter medfører derimod lige sårkanter. I rodfrugter og svampe laver sneglene store gruber. Også de glinsende slimlag afslører sneglen.

Nyttedyr/skadedyr
Snegle betragtes normalt som nyttedyr, der er vigtige for nedbrydningen og omsætningen af dødt organisk materiale. Men da dræbersnegle ofte forekommer i et meget stort antal, kan de forårsage store skader både i haver og på afgrøder og betragtes derfor af mange som skadedyr. Der er set eksempler på, at dræbersnegle på kort tid har ødelagt en hel kartoffelmark.

Bekæmpelse af dræbersnegle kan være mere eller mindre effektiv. Der findes Ferramol Sneglefri, som er et biologisk nedbrydeligt middel til at strø. Man kan også vælge alternative løsninger som indsamling, salt, kogt vand og andre bekæmpelsesmetoder.

Indsamling er bedst om natten
Indsamling er det eneste rigtige, hvis man vil begrænse antallet af dræbersnegle uden at skade andre levende væsener i haven. Da sneglene er nataktive, er det bedst at samle snegle sent om aftenen eller tidligt om morgenen.

Her kan du finde sneglene
For at lette indsamlingen kan man starte med at lede ved deres yndlingsopholdssteder - f.eks.:

• under hækken
• i kompostbunken
• beskyttede steder, hvor der er fugtigt

Husk at bruge handsker ved indsamlingen
Dræbersneglens slim er meget genstridigt og svært at vaske af hænderne igen. Desuden er sneglene fyldt med bakterier, da de er ådselædere.

Kogende vand - den hurtigste løsning
Den hurtigste måde at aflive dem på er ved at hælde kogende vand over. For at være sikker på at de dør, er det bedst at aflive små portioner snegle ad gangen.

Andre alternative bekæmpelsesmetoder
Snegle tåler ikke kaffe! Vores bedstemødre brugte kaffegrums til at holde snegle borte. Mange lægger kaffegrums i bedene med grøntsager.

Det holder snegle væk
Snegle elsker øl, så en plastspand med lidt øl i bunden er også effektivt. Du kan fange sneglene i et syltetøjsglas, der er gravet ned i jorden. Sneglefælder kan også bestå af en mælkekarton med en sjat øl i bunden. Husk blot, at glassets kant skal stikke 1-2 cm op over jordoverfladen. Ellers risikerer du, at havens nyttige smådyr også falder i og drukner. Har du mange snegle, skal fælderne tilses og tømmes ofte. Øllet skal skiftes cirka hvert andet døgn for at bevare duften.